Saturday, Feb. 4, 2012

Englændere kan bare et eller andet

Skrevet af

|

21. august 2010

|

i kategorien,

london

I onsdags vendte jeg tilbage til Danmark, efter at have været på ferie i London i en uge, sammen med min kæreste. Vi fik set alt, hvad der er at se og lidt til. Nå, men det som indlægget her handler om er, hvad jeg synes at danske butikker kan lære af englænderne, da der faktisk var mange gode ting, men oplevede også nogle dårlige.

Butikspersonalet

I butikkerne, stod der altid en sælger, lige inden for døren og bød en velkommen. Ikke noget anmasende med, om vedkommende skulle hjælpe, men sagde bare “hej”, hvorefter man kunne gå videre. Dette giver en god effekt på kunden, når man træder ind i butikken. Det er ikke noget jeg har oplevet mange steder i Danmark faktisk. Jeg har oplevet at de har spurgt, om der er noget de kunne hjælpe med, men ikke at de som sådan bød en velkommen i deres butik. 1-0 til England!

Leger med børnene

En anden stor oplevelse var, da vi var i butikken Himleys – tror jeg den hed. En KÆMPE-mæssig legetøjsforretning i 4-5 etager. De havde virkelig alt, men det som var mest cool, var at personalet legede med børnene, så der var mulighed for at prøve legetøjet, hvilket er en kanon idé som man også burde bruge mere her i Danmark. Går man ind i Fætter BR, står legetøjet altid inde bag glasplader osv. og så kan man jo ikke finde ud af, om det er noget man vil have.

Det er ikke kun i legetøjsforretningen at man i Danmark, kunne bruge dette. Det ville være fedt i fx elektronikforretninger, at man kunne have mulighed for at skrive billeder ud på printere, prøve computerspil, teste webcams, tastaturer osv. Altså at der ikke var noget i forretningen, som kunden ikke kunne prøve. Det ville være kanon.

Jamie Oliver promoverer sine egne produkter

Vi var en dag i Westfield – Europas største storcenter – hvilket virkelig var STORT. Rundt om hele bygningen ligger der restaurenter, og for at det ikke skal være løgn, så er der faktisk et storcenter inde i storcenteret, hvor alle de eksklusive mærker havde deres butikker.

Nå, men vi var altså på Jamie Olivers restaurent som hed Jamie’s Italien, og aldrig før har jeg da fået så god mad hehe. Det var perfekt, tjenerne var MEGET hjælpsomme og flinke. Det som jeg synes var fantastisk var, at man ved indgangen kunne købe Jamie Oliver merchendise som fx krus, poser, kogebøger, hviskestykker og meget mere.

Jeg lagde mærke til noget meget sjovt, men en god idé… Når man ca. var færdig med at spise, kommer tjeneren hen og siger at man kan købe alle ingridienserne som er i maden. Vi fik at vide, at den pasta vi spiste, kom på markedet i denne uge. Dette er en fantastisk måde at promovere sit brand og produkter på. Kunderne kommer og spiser og efterfølgende køber de produkterne. FANTASTISK!!!

Rabatter i stor stil til alle attraktioner

Vi har som skrevet, set en hel del. Næsten alle steder, hvor man købte billetter til de ting man skulle se, kunne man få rabat, hvis man købte en billet til den pågældende attraktion, til den næste attraktion. Det er noget som er meget brugbart for turister, da der faktisk er en hel del at spare.

Del dette indlæg med vennerne

Lignende indlæg

Året der gik 2011
Kan du holde på besøgstallet?
HelboMedia.dk er under udvikling

Om forfatteren til indlægget

Anders Helbo

Jeg står bag denne blog og er iværksætter og driver virksomheden Helbo Media. Mangler du en hjemmeside eller blog på WordPress platform, så kontakt mig i dag.

(2) læsere har skrevet

  1. Nils
    27. januar 2011 at 15:28

    Legetøjsbutikken hedder Hamleys, var selv i den første gang da jeg var 9 år gammel - Det var stort ;) Nu har jeg ellers boet i London i sammenlagt 7.5 år og kan godt kende til at man får bedre service i deres butikker - Det er dog sjovt som Englænderne syntes at niveauet et gået kraftigt ned over de sidste mange år. En lille tip, næste gang du skal af sted til London og hvis du har en iPhone (har desværre ikke set den til Android endnu), så find vouchercloud app'en og så får du ekstra rabat mange steder.

  2. Anders Helbo
    9. februar 2011 at 16:18

    Hej Nils Tak for kommentaren. Har desværre også kun Android lige pt. men vil helt klart prøve dit tip næste gang :D

Skriv en kommentar til indlægget

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>