Thursday, Feb. 23, 2012

Om Anders Helbo

Jeg er 24 år og arbejder til daglig som Disponent for tre butikker i Aarhus området. Når jeg har fri elsker jeg at iværksætte og udtænke nye kreative ideer.

Min interesse i iværksætteri og forretning ved jeg faktisk ikke helt hvor kommer fra. Måske har det noget at gøre med at min far har haft egen virksomhed – eller også er det bare noget som er kommet naturligt til mig. Jeg har nu altid haft lyst til at starte min egen virksomhed på et tidspunkt, så lysten har nok altid været der.

Min største interesse inden for iværksætteri er Internettet. En verden fuld af muligheder, hvor stort set alt kan lade sig gøre, så hvorfor ikke benytte sig af det? Faktisk fik jeg interessen for at lave websites rimelig tidligt, for allerede som 11-årig begyndte jeg at designe hjemmesider for sjov med HTML og færdiglavet grafik, som man dengang kunne hente på internettet. Den første hjemmeside jeg skulle lave til en anden, var tilbage i 2004, hvor mine færdigheder var tæt på nul-punktet, men har siden fået udviklet mine evner inden for design og opsætning af websites.

Det eneste jeg måske kan misunde andre unge iværksættere i dag, er at jeg ikke startede en egentlig virksomhed, allerede da jeg boede hjemme hos mine forældre. Tænk på, hvis man ikke skulle bekymre sig om ens økonomiske situation som fx husleje og forsikringer, men bare kunne arbejde og skrabe en masse penge sammen. Det er nok også derfor at jeg ikke er fuldtids-iværksætter den dag i dag, men bare har det på fritidsbasis – men det er dog rigtig rart, at ens fritids-interesse også kan give lidt ekstra på bundlinjen!

Hvis du vil læse mere om, hvad jeg tidligere har lavet, og hvordan min uddannelse har været, så kig under Arbejde og Uddannelse.