Saturday, Feb. 4, 2012

Team Annasminde – Jesper Riel

Skrevet af

|

10. maj 2010

|

i kategorien,

 

DSC_0056 
Jesper Riel er 25 år, kommer fra Rask Mølle, lidt uden for Horsens by, og så er han indehaver af Team Annasmide som sælger dansk kvalitetskød online. Jesper er uddannet landmand, og det er den faglige baggrund fra dette fag, han bruger til at udvælge de bedste dyr til forretningen på internettet.

Hvordan kom du på idéen om at starte din egen forretning, og hvorfor lige inden for den branche?
- Med baggrund i mine interesser har det været rigtig nemt at finde ud af, hvad jeg ville starte af forretning. Og som så mange andre ting, bliver der jo ved med at komme nye ideer og tiltag. Grund-idéen var at sælge godt oksekød på nettet.

Hvilket problemer har du oplevet ved at være selvstændig erhvervsdrivende?
- Jeg har i starten stødt på mange problemer. Det er alt lige fra manglende leverencer fra leverandør, til manglende betaling fra kunder! Men alt sammen er med til at styrke virksomheden.

- Det kan også være rigtig svært på hjemmefronten, da der nogen gange har været nogle mindre kloge ideer, som måske ikke helt har givet det nødvendige afkast.

Hvilke opture har du oplevet ved at være selvstændig erhvervsdrivende?
- Det er helt klart det at stå op hver morgen og vide, at man er egen herre i butikken og det er dine egne ideer der bliver til noget. Altså frihed til at lave det man vil. Det kan næsten bære lønnen i sig selv.

Har du nogensinde tænkt… “Det her kommer aldrig til at lykkes”?
- Mange gange, rigtig mange gange… Men det er bare at knokle på og komme derudaf, og hele tiden holde sit fokus rettet mod sin drøm.

Oplever du, at der er fremgang i salget af kød over internettet?
- Vi oplever en massiv fremgang på salg af kød over nettet, det er kun os selv der også skal kunne følge med den fremgang der er. Der er rigtig mange forbrugere der gerne vil have rigtig godt kød.

Har du nogensinde haft en wow-oplevelse, altså fx en kommentar fra en kunde eller andet, der har fået til til at føle at det er det rigtig du laver?
- Vi har sponsoreret noget af vores kød til en grillaften, og der var en af deltagerne der sage “Det her må være det danske svar på kobe kød”. Det giver ny energi til at knokle hårdt på.

Har du planer om at starte andre virksomheder?
- Vi gør www.helstegt-pattegris.dk til en selvstændig virksomhed, som bliver udbygget efterhånden som vi kan nå det. Bl.a. med komplette fester.

Hvis du skulle tænke tilbage, er det så noget du ville have gjort anderledes?
- Der er rigtig mange ting, men én ting er sikkert! Jeg ville have allieret mig med en coach eller lignende fra starten, som kunne hjælpe til med at holde fokus på det man gerne ville opnå.

Hvad er fremtidsplanerne for virksomheden?
- Vi har rimelig store ambitioner for virksomheden, og som vi også skriver på hjemmesiden, vil vi gerne være Danmarks førende indenfor online gårhandel, og vi er godt på vej, men der er altid plads til forbedringer.

Hvis du skulle give et eller flere gode råd til andre iværksættere, hvad skulle det så være?
- Det allerbedste råd er helt klart “Spring ud i det og giv den gas med det, du brænder for”. Det er en ting jeg selv har fået at vide, og det er også det jeg selv lever efter. Man ved først derefter om det er en dårlig idé.

Gæst Jesper Riel
Virksomhed Team Annasminde
Webadresse www.teamannasminde.dk
Interviewer Anders Helbo Sørensen

Del dette indlæg med vennerne

Lignende indlæg

Om forfatteren til indlægget

Anders Helbo

Jeg står bag denne blog og er iværksætter og driver virksomheden Helbo Media. Mangler du en hjemmeside eller blog på WordPress platform, så kontakt mig i dag.

Skriv en kommentar til indlægget

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>